Forsikring af passagerer på hestevogne.

DKF er med i en arbejdsskadeforsikring via Dansk Ride Forbund. Man kan finde alle oplysninger om den på hjemmesiden under ”Om DKF” – ”Forsikringer”. Men det er jo ikke noget, der har med passagerer at gøre.
Har man passagerer med på vognen skelnes der mellem, om det er venner, der er med på tur, eller det er betalende passagerer.
Kører man med betalende passagerer, skal man have en forsikring, der kan dække evt. uheld for de pågældende – det er sådan en de fleste har, og jeg ved, at der findes forskellige forsikringer afhængig af, hvor meget man kører med sådanne passagerer.
Kører man med vennerne, og der sker noget med dem, er det deres egen ulykkesforsikring, der skal dække, ligesom hvis der sker noget med dem i ens hjem eller stald.
Kører man med den lokale børnehave uden betaling, men velgørende, vil jeg tro, at det kan være klogt med en forsikring, men jeg er ikke helt sikker – prøv at spørge jeres forsikringsselskab.

http://www.koereforbund.dk/hvordan-kommer-jeg-i-gang/sikkerhed

Lovpligtig ansvarsforsikring for hesten

Den, der er ansvarlig for hestekøretøjet, skal erstatte skader, som forvoldes ved færdselsuheld. Erstatning af personskade eller tab af forsørger kan nedsættes eller bortfald, hvis skadelidte eller afdøde forsætligt eller ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden.

Den 1. juli 2008 trådte en ny lov i kraft om objektivt ansvar og lovpligtig ansvarsforsikring for løsgående heste. Denne lov siger bl.a.:

§ 30a. Ejeren af en hest er forpligtet til at erstatte den skade, som hesten forvolder, når den er løsgående. Har skadelidte medvirket til skaden, kan erstatningen dog nedsættes eller bortfalde.

Stk 2. Det påhviler ejeren af en hest at tegne forsikring i henhold til stk. 1. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter stk. 1. Undtaget for forsikringspligten er heste, der holdes af det offentlige.

§30b. Bestemmelsen i anden lovgivning om objektivt ansvar for skade forvoldt af løsgående heste, som påhviler hestens ejer eller andre, finder ikke anvendelse, hvis der kan pålægges ansvar i medfør af § 30a. stk. 1.

Heste skal ansvarsforsikres.

• Løsgående heste er denne forbindelse heste, som er brudt ud af fold eller stald, eller er rendt fra rytter, kusk eller staldfolk. Ovennævnte lovændring medfører, at gamle regler om, at hvis et hegn blev fundet forsvarligt, eller ejeren havde gjort, hvad han kunne for at indfange hesten, så var vedkommende ansvarsfri, gælder ikke længere

Tlf.besked fra Tryg 18-10-18: Heste der løber løbsk med kusk eller rev sig løs er ikke løsgående heste.

Når en forening er medlem af Dansk Køre Forbund, og dermed Danmarks Idrætsforbund er arrangørerne forsikret. Og får hjælp, hvis nogen skulle beskylde dem for at være skyld i et uheld eller ulykke. Det er ens egen ulykkesforsikring og ansvarsforsikring der dækker, hvis der sker uheld eller en ulykke, som deltager. Værd at vide om Idrættens forsikringer

Der er ikke noget lovkrav om at tegne en ansvarsforsikring. En forening kan dog blive erstatnings-ansvarlig for de skader, der opstår i forbindelse med foreningens aktiviteter. Det kunne få alvorlige økonomiske konsekvenser for foreningen. Derfor har DIF og DGI tegnet en fælles (kollektiv) ansvars-forsikring, som alle foreninger og forbund under de to organisationer automatisk er dækket af.
For så vidt angår forsikring i forbindelse med store arrangementer, f.eks. internationale mesterskaber, diverse events m.v., se side 2: Store arrangementer.
Hvornår er der erstatningsansvar
Kan det bevises, at en skade skyldes en fejl eller forsømmelse, der kan bebrejdes foreningen eller dens hjælpere, f.eks. bestyrelsesmedlemmer, trænere, personer der passer baneanlæg eller andre, der handler på foreningens vegne, er foreningen erstatningsansvarlig.

Forsikringen giver også foreningerne en beskyttelse mod uberettigede krav.
Bemærk!
Foreningen bør som udgangspunkt aldrig anerkende erstatningspligten men orientere skadelidte om, at sagen vil blive anmeldt til forsikringsselskabet, som så vil gå ind i sagen på foreningens vegne.

Selvrisiko

• Der gælder en selvrisiko på 2.000 kr. pr. skade. Dog er selvrisiko for skader sket i USA/Canada 5.000 kr. af enhver skade.
  Erhverv kontra privat – Hvornår arbejdes for foreningen, og hvornår handles i egen interesse
  Når man er ansat og modtager løn, foreligger der et ansættelsesforhold. Skader, der forvoldes i arbejdstiden, skal anmeldes til den fælles erhvervsansvarsforsikring (forsikringen som DIF og DGI har tegnet). Det samme gør sig gældende, når der er tale om ulønnet arbejde – f.eks. en ulønnet træner.
  Når et medlem af en forening deltager i foreningens aktiviteter, vil skader som medlemmet forvolder, som udgangspunkt skulle anmeldes til medlemmets (skadevolder) private ansvarsforsikring (en del af en indbo-/familieforsikring).
  Hvilken forsikring anmeldelse skal ske til afhænger af, i hvis interesse arbejdet udføres. Det vil altid være en konkret vurdering, men følgende eksempler kan tjene som vejledning.

Erhverv:

• En golfbold rammer taget på et hus. Skaden skyldes forkert indretning af golfbanen og skal derfor anmeldes til erhvervsansvarsforsikringen.

• En træner er skyld i, at et medlem kommer til skade under træning. Skaden skal anmeldes til erhvervsansvarsforsikringen.
  Værd at vide om Idrættens forsikringer
  Ansvarsforsikring inkl. netbanksdækning

Privat:

• En golfbold rammer taget på et hus. Skaden skyldes ”dårligt” golfspil (et fejlskud) og skal anmeldes til spillerens private ansvarsforsikring. Hvorvidt denne forsikring vil dække skaden afhænger af, om spilleren har handlet uagtsomt/begået en fejl (da dækning), eller om der er tale om et hændeligt uheld, hvor der intet er at bebrejde spilleren (da ikke dækning).
  Lån, leje, varetægt mv.

• Forsikringen dækker ikke ansvar for skade på ting, som en forening (den sikrede) har lånt, lejet, opbevaret eller af anden grund har haft i varetægt. Det gælder, hvad enten der er tale om løsøre (ting) eller fast ejendom.
  Ved vurdering af om en skade er undtaget dækning ses blandt andet på, i hvis interesse anvendelsen sker, og hvor længe rådigheden har varet. Det vil altid være en konkret vurdering, men følgende eksempler kan tjene som vejledning.

Forsikringer dækker:

• En forening medbringer (egne) rekvisitter til brug for træning. Hoveddøren til idrætshallen beskadiges, da rekvisitterne bæres ind. Der er dækning for en sådan skade.

• Beskadiges (andres) rekvisitter, som ikke bruges af foreningen, men som tilfældigvis står i samme lokale, hvorfra foreningen tager sine rekvisitter, vil der være dækning.

Forsikringer dækker ikke:

• En forening låner en idrætshal. Under boldspil ødelægges gulvet. Der er ikke dækning for skaden på gulvet.

• Skade på rekvisitter, som bruges under udøvelse af aktiviteten, er ikke dækket under forsikringen.

Store arrangementer

Hvis der ikke er behov for/stilles krav om særlige dækninger og/eller sum udover summen på den kollektive ansvarsforsikring, da vil en sådan begivenhed være dækket af den fælles, kollektive ansvarsforsikring. Arrangøren skal altså i et sådant tilfælde ikke tegne en særskilt ansvarsforsikring.

Hvis der er behov for/stilles krav om særlige dækninger og/eller sum større end summen på den kollektive ansvarsforsikring, da skal (bør) arrangøren selv tegne særskilt forsikring for de ønskede risici og for hele den krævede/ønskede forsikringssum.

Hvis I er i tvivl om, hvorvidt der skal tegnes ekstra forsikring(er) i forbindelse med et stort arrangement mv., da kontakt eventuelt Tryg, DGI eller DIF. Se navne, mailadresser mv. under Kontakt.

http://www.idraettensforsikringer.dk/Hvis-skaden-er-sket-192526